RO’S BAKKER


  • FORSIDE
  • RÆKKEHUSENE

ATTRAKTIVE RÆKKEHUSE
TOPPEN 109-139
ROSKILDE





​16 NYE 2-PLANS RÆKKEHUSE UDLEJES



"Liv, lys og luft i RO’S BAKKER!"



TOPPEN 109-139, Roskilde



Midt i det populære Trekroner er der opført 16 2-plans rækkehuse til leje.


Projektet er fordelt på klynger af hver 2-3 huse for at facilitere den gode udsigt mod vest og derved masser af luft og lys i bebyggelsen. For at skabe private haver og uderum er boligerne forskudt, hvilket skaber naturlige lommer. Der er etableret fælles parkering ved ankomst til området, og dermed et bilfrit miljø med intime gårdrum mellem boligerne.


Byggeriet er certificeret Svanemærket, hvilket sikrer et byggeri, der er godt for både miljø og for de mennesker, der bor i husene – og er kendetegnet ved et lavt energiforbrug og godt indeklima.



Attraktiv placering med fællesområder



Grunden ligger attraktivt placeret med gåafstand til de naturskønne områder omkring Himmelev Bæk og Trekroner.


I Trekroners veletablerede lokalområde findes indkøb, dagtilbud, uddannelse og Trekroner Station, hvorfra der er nem adgang til Roskilde centrum og København med tog.


Der er i bebyggelsen lagt stor vægt på den landskabelige udformning, hvor fællesområder og udearealer skaber mulighed for ophold og fællesskab på tværs af beboerne.


Beboerne har naturen helt tæt på og har visuelt én stor fælles baghave bestående af bl.a. væksthus, legeredskaber og kunst.



Tidløse materialer



Nøgleordene for materialevalget har været æstetik, kontekst og holdbarhed.


Indvendigt venter et robust og tidløst materialevalg, hvor der er lagt vægt på rolige farver, der sammen med optimale planløsninger giver de bedste vilkår for at etablere et nyt hjem.


Køkkenerne er i lyse farver med en fuld hvidevare pakke fra Siemens, som bl.a. byder på en ovn med pyrolyse og induktionskogeplade.


Som en rolig kontrast til de grønne åbne vidder er facadevalget faldet på en grå/brun tegl kombineret med en finsk thermowood.



Byggeriet og omgivelserne:





Fredskov og Himmelev bæk



Udsigt til fredskov og Himmelev bæk – også kaldet ”Marguerit-rute for ørreder” - er en af naturperlerne – i Roskilde Kommune.



Udendørsarealer



​Hvert hus har eget skur på ca. 4 m2 og alle beboere har adgang til fælles væksthus placeret centralt i bebyggelsen.



Trekroners lokalmiljø



Roskildes grønne bydel og med bl.a. Roskilde Universitet som ”nabo”, kirke, indkøb og dagtilbud m.v.



Nem adgang til infrastruktur



Fra ejendommen er der blot 3 min. kørsel til Holbækmotorvejen og under 2 km. gang til Trekroner Station.



Svanemærket byggeri



Dette sikrer en lav klimabelastning, godt indeklima og en lavere energiregning for beboerne. Til gavn for både mennesker og miljø.



Fællesparkering med ladestandere



​Gratis fælles parkeringsplads ved ankomst, der sikrer en bilfri bebyggelse. Mulighed for opladning af el-biler.



"På adressen ”Toppen” i det populære Trekroner, får du i RO’S BAKKER den perfekte bolig for et trygt familieliv i grønne rammer!"



Bellevue Ejendomsinvest A/S
Havnegade 4, 4.
8000 Aarhus C.


Webdesign Kapkap.dk